I projekteringsfasen fastsættes opgaven med udgangspunkt i kundens behov og krav. I fasen rådgiver vi i materialevalg og komponenter, der vil skabe den bedste løsning.
Når kravspecifikationen og projekteringsfasen er gennemført, startes etablering, installation og montering af den valgte netværksløsning. FiberMAN monterer alt fra store avancerede netværksløsninger på nye installationer til mindre udvidelser på både nye og eksisterende netværk.
Efter etableringen af netværket, anbefaler FiberMAN test og dokumentation heraf. Vi har altid det nyeste måleudstyr, som opdateres og kalibreres jævnligt. FiberMAN tilbyder også test og dokumentation af allerede etablerede netværk. På den måde, kan eventuelle opståede dæmpninger, beskidte konnektorer eller generelle mangler, som vil medføre “pakke”-tab i datastrømmen, spores og udbedres.